Om biogas i Danmark

Dansk biogasproduktion har en lang historik bag sig. Biogasproduktion i forbindelse med landbrugsproduktion strækker sig 30-40 tilbage i tiden, hvor især landmænd og mindre virksomheder har udviklet biogasanlæg af forskellige typer

Teknologiudviklingen har været præget af ”smedemesteranlæg” med forskellige udviklingsaktiviteter og eksperimenter med biomasse, separering af næringsstoffer og tilpasninger af biogasteknologien til varierende lokale forhold. Biogasanlæggene var tidligere især baseret på lavtemperaturanlæg – mesofile biogasanlæg – med en procestemperatur på ca. 38 grader, men udviklingen er i nogen grad gået i retning af lidt mere gas-effektive anlæg, nemlig høj temperatur – termofile anlæg – med en driftstemperatur på 52 grader.

Det meget store husdyrhold i Danmark har været en væsentlig baggrund for fokuseringen på biogasanlæg baseret på husdyrgødning i modsætning til lande som f.eks. Tyskland hvor energiafgrøder som især majs har været den vigtigste biomasse til biogasanlæggene. Den danske biogasmodel model er således baseret på affald og restprodukter og beslaglægger ikke foder – og fødevareprodukter i nævneværdig omfang. Rentabiliteten af biogasanlæggene har været baseret på både udnyttelse til elproduktion og udnyttelse af restproduktet som er varme til enten kraftvarmeværker eller til opvarmning af landbrug eller industri. Den danske biogasmodel er med andre ord meget bæredygtig og konkurrencedygtig i forhold til andre landes fremherskende biogasmodel.

Biogasproduktion betyder ikke blot produktion af miljøvenlig vedvarende energi, men også en fordelagtig behandling og genanvendelse af husdyrgødning og affald.

Produktion af biogas udgør en meget lille del af den miljøvenlige elproduktion i Danmark, og merprisen for forbrugeren er derfor ubetydelig. Samtidig er der meget store fordele ved produktionen, så som reduktion af drivhusgasemissionen, nedsættelse af lugtgener fra gylle, bedre udnyttelse af næringsstoffer i gødningen, reduktion af næringsstoftab samt hygiejnisering og recirkulering af affald fra industri og husholdninger. Med den seneste udvikling hvor biogassen fortrænger fossile brændstoffer, har den fået en anden status, som CO2-neutralt brændsel med et meget gunstigt klimaregnskab.

Barrierer og udfordringer

Prisen for at producere energi i form af biogas har historisk været cirka dobbelt så høj som én produceret kWh på et kraftværk, hvilket grundlæggende har haft den betydning, at biogasproduktionen har måttet subsidieres for at være konkurrencedygtig. Tilskudssatsen til produktion af biogas var frem til 2012 på et niveau som isoleret set ikke sikrede en substantiel udvikling på af området. Der har ligeledes været usikkerheder i forbindelse med EU Kommissionens statsstøttegodkendelse af energiaftalens støttesatser for biogas. Alt sammen forhold, der i en lang periode har forhindret nye biogasprojekter i at få projektøkonomi, finansiering og afsætningsaftaler endeligt på plads.

Biomassen

Det er en forudsætning for en god driftsøkonomi at biogasanlægget har adgang til tilstrækkelige mængder egnede biomasser med et tilstrækkeligt gasudbytte til en overkommelig pris. I forhold til husdyrgødningen har udfordringen været at sikre tilstrækkelige mængder inden for korte transportafstande og et højt nok tørstofindhold i gødningen til at det kan betale sig at afgasse den. I forbindelse med planlægning af biogasanlæg har man ofte overvurderet indholdet af tørstof – altså gaspotentialet og der har ikke været indarbejdet en praksis for anvendelse af andre tørstofkilder som f.eks. halm.

Der er begrænsede mængder og dermed stigende konkurrence om og priser på affaldsbiomasse, som kan supplere husdyrgødningen.

Energiafgrøder er kun en løsning i begrænset omfang, da de er dyre, på grund af høje kornpriser, og den tilladte mængde i biogasanlæg vil blive begrænset fra 2015 på grund af bæredygtighedskrav. Andre biomassetyper, som f.eks. halm og slet fra naturarealer, har hidtil været anvendt i relativt små mængder.

Afsætning

Afsætningen af biogas har frem til energiforliget 2012 stort set begrænset sig til afsætning af biogas til kraftvarmeværker for biogas-fællesanlæggenes vedkommende og omsætning af biogas på egne motoranlæg for gårdbiogasanlæggenes vedkommende. Med hensyn til større gårdbiogasanlæg og biogasfællesanlæg har der været behov for at afsætte biogassen til kraftvarmeværker, hvilket ofte har ført til lokale monopollignende situationer, hvor kraftvarmeværkerne ikke generelt har kunnet sikre afsætningen og der har været indbyggede barrierer mht. begrænset gasanvendelse i sommerperioden og kraftvarmeværkerne har ofte været modvillige til at indgå langtidskontrakter, da de generelt ønsker at stå frit mht. brændselsvalg. Endelig er afsætning af biogas til kraftvarmeformål underlagt Varmeforsyningslovens bestemmelser, herunder ”hvile i sig selv-princippet”, som reducerer muligheden for at sikre biogasanlægget overskud på driften.